Interesserer du dig for sundhed, og vil du være med til at hjælpe mennesker? Som farmakonom eller farmaceut på apoteket er du hver dag i tæt kontakt med andre mennesker, når du rådgiver apotekets kunder om sikker brug af medicin og informerer om forebyggelse og behandling af sygdomme.
Der er studiestart på farmakonomuddannelsen 1. september 2026. Uddannelsen til farmakonom tager tre år, og du får løn under hele forløbet.
Læs meget mere om uddannelsen og ansøgningsprocessen her
Fra midten af december kan man på Farmakonomuddannelsens hjemmeside se, hvilke apoteker, der ansætter farmakonomstuderende til studiestart september 2026.
Apoteket er en moderne, digital arbejdsplads, hvor hverdagen er fyldt med udfordrende, afvekslende opgaver og selvstændigt ansvar. Omdrejningspunktet er sundhed, forebyggelse, sygdom og medicin - og målet er at gøre en forskel for de mange mennesker, der til daglig er afhængig af apotekets rådgivning. Derfor er fagligheden altid i højsædet på apoteket.